Velkommen til Den Klassiske Balletskole


Den Klassiske Balletskole åbnede i 2013 under balletskoleleder og indehaver Claudia Victoria Isolde Sommer. Der er stort fokus på, at undervisningen foregår under de bedste vilkår og altid med et smil. Vi bestræber os altid på, at alle vores elever lærer ballet og dans rigtigt. Med vores erfaring, baggrunde og uddannelser inden for ballet og dans kan du trygt gå til ballet og dans hos os. Du kan læse om skolens team her.

Balletskolen har over 500 m2 og består af 2 store sale (Se billeder herunder), vente- og omklædningsfaciliteter. Derudover har vi også vores fysiske butik, som sælger udstyr til dans og ballet. 

Vi tilbyder et bredt udvalg af undervisning i Klassisk ballet på flere niveauer, helt fra 2 års alderen til og med voksne. Vi har Klassisk ballet, samt tåspids og teknik. Derudover tilbyder vi også undervisning i Moderne dans, Jazz/show og Disney-dans. Du er velkommen til at skrive til os, hvis du ønsker en prøvetime. Udover vores faste hold, tilbyder vi også enetimer

Balletskolen har flere forestillinger årligt. Vi har netop afsluttet vores Sommerforestilling på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, til stor glæde for ikke alene elever, men også for de mange gæster der var kommet for at se på.

Udover vores normale holdprogram, så afholder vi også løbende workshops, events og forløb. 

Vi glæder os til at se dig på balletskolen.

 

Sal 1 - 185 m2
Sal 2 - 100 m2​